Allégården

FAQ – Ofte Stillede Spørgsmål

Afdelingsbestyrelsen

Forretningsorden

Afdelingsbestyrelsen fastsætter selv de regler, der skal gælde for deres arbejde. Det gør man i en forretningsorden. Den bør omfatte regler for indkaldelse af suppleanter, suppleanters adgang til at deltage i bestyrelsesmøder, beboeres adgang til at overvære bestyrelsesmøder, regler for hvem der skriver dagsorden, hvordan der indkaldes punkter til samme og tidsrammer for sådanne, regler for hvordan post til bestyrelsen distribueres til alle medlemmer af bestyrelsen, regler for hvordan arbejdet med at skrive referater/beslutningsreferat fra bestyrelsens møder arrangeres, og hvem der sørger for at offentliggøre disse, ramme for hvor ofte bestyrelsen skal træde sammen og på hvilket tidspunkt på dagen.

Punkterne kan forsættes efter behov, men husk at der efter hvert nyvalg foretages en gennemgang af forretningsordenen. Herefter skriver alle bestyrelsesmedlemmerne under.

Økonomiske aftaler

Afdelingsbestyrelsesmedlemmer kan ikke skrive under på økonomisk forpligtende aftaler med tredje part.

Samarbejdet med ejendomskontoret/KAB

I dagligdagen vil bestyrelsen kunne henvende sig til ejendomskontoret med spørgsmål om driften. Formelt er det driftschefen, der skal kontaktes, når man har ønsker til ejendomskontoret om opgaver, der involverer de ansatte.

Ansættelser og afskedigelser

Formelt er det boligorganisationen, som ansætter medarbejdere, og i praksis er det KAB, der har ansvaret for at ansætte, afskedige og lede medarbejderne. Men afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ansættelser og afskedigelser af medarbejdere.

God ro og orden

Afdelingsbestyrelsen har ansvaret for, at der er god orden i afdelingen. Afdelingsbestyrelsen skal ikke selv udføre kontrol, men skal overordnet følge med i livet i afdelingen og tage fat om de problemer, der opstår. Afdelingsbestyrelsen kan evt. inddrage ejendomskontoret/driftschefen i løsningen af problemer.

Budget

Afdelingsbestyrelsen skal foreligge budgettet for afdelingsmødet. Budgettet er centralt, fordi det er her, aktivitetsniveauet i afdelingen udstikkes, og huslejeniveauet fastlægges. Det betyder også, at afdelingsbestyrelsen ikke kan iværksætte udgiftskrævende aktiviteter, der ikke fremgår af budgettet for afdelingen.

Afdelingsbestyrelsens opgaver

Afdelingsbestyrelsens overordnede opgaver og virksomhed fastlægges i ”Lov om almene Boliger m.v.”. Det indebærer en række ting opgaver, og der er nogle rammer om den måde, opgaverne udføres på.

Beboerdemokratiet

For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet – det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf – den naturligste ting i verden. Men sådan har det ikke altid været.

Før 1970 havde beboerne kun ret til at udtale sig – men ikke ret til at træffe beslutninger. I 1970 kom loven, der gav beboerne mulighed for indflydelse i boligafdelingerne, og i 1997 kom loven, der gjorde de beboervalgte repræsentantskaber til boligselskabernes øverste myndighed. Loven bestemte også, at der skulle være beboerflertal i boligselskabernes bestyrelser. Beboerne var nu bestemmende i både afdelingerne og selskaberne.

Afdelingsbestyrelsens medlemmer

Afdelingsbestyrelsen vælges af – og i blandt – afdelingens beboere. En afdelingsbestyrelse skal bestå af mindst 3 medlemmer, men der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange der kan sidde i en afdelingsbestyrelse. Dog skal en afdelingsbestyrelse bestå af et ulige antal medlemmer. Afdelingsbestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen.

Afdelingsmødet - Beboermødet

Gentagelse af forslag på flere afdelingsmøder

Kan en boliglejer blive ved med at få et forslag behandlet, når blot det er en ny forslagsstiller?

Den eneste begrænsning er på ekstraordinære afdelingsmøder. Sådanne kan der kun være ét af med behandling af samme forslag, inden der har været et nyt, ordinært afdelingsmøde.

Men at nogen stiller samme forslag på det ordinære afdelingsmøde nogle år i træk, det er helt i overensstemmelse med reglerne. Den praktiske erfaring er dog, at et flertal imod sådanne forslag bliver større for hver gang, beboerne bliver irriterede over at skulle tage stilling igen og igen, og modstanden vokser. Men den demokratiske ret til at stille forslag består.

Kan der bruges fuldmagter til afdelingsmødet?

Ja, hvis afdelingsmødet har vedtaget det, må der bruges fuldmagter ved afstemning (se Forretningsorden for det ordinære afdelingsmøde og TKB’s vedtægter). Det er vedtaget på afdelingsmødet, at der kan stemme ved fuldmagt.

– Den kan kun udstedes til andre boliglejere i afdelingen
– Den gælder kun for et enkelt afdelingsmøde
– Den skal være skriftlig, dateret og underskrevet
– Den må ikke indeholde betingelser eller direktiver om stemmeafgivningen
– Der kan kun udstedes én fuldmagt pr. beboer

Fuldmagt gælder ikke, hvis reglerne siger, at der alene stemmes blandt de tilstedeværende stemmeberettigede.

Hvem kan deltage på afdelingsmødet og stille forslag

Hvis du er fyldt 18 år og har fast bopæl i boligafdelingen, kan du deltage på afdelingsmødet og stille forslag om nye aktiviteter og indsatser i boligafdelingen. Et forslag kan spænde lige fra at foreslå en sommerfest til forslag om renoveringer i boligafdelingen.

Beboergrupper

Afdelingsmødet kan etablere specielle beboergrupper som for eksempel beboerhusgruppe, med ansvar for drift af beboerhuset, legepladsudvalg, festudvalg eller andre udvalg, der medvirker til afdelingens drift og sociale liv. Udvalgene eller grupperne kan udstyres med eget budget, vedtaget på afdelingsmødet. Der skal aflægges regnskab og afdelingsbestyrelsen er ansvarlig for at pengene anvendes efter formålet. Derfor er det hensigtsmæssigt, men ikke et krav, at afdelingsbestyrelsen er repræsenteret i udvalgene/grupperne.

Fastsættelse af husorden

Der er afdelingsmødet, der vedtager husorden, som er ordensregler for afdelingen. Det er fx i husorden det fremgår, om man må holde husdyr

Afstemningsformer på mødet

Som nævnt råder hver boliglejemål over 2 stemmer. Stemmeberettigede og valgbare til bestyrelsen er hustandsmedlemmer, der mindst er fyldt 18 år. Afdelingsbestyrelsens størrelse kan være alt fra 3 medlemmer og til – ja hvad I finder ud af i afdelingen. Dog altid et ulige antal. Halvdelen (lige antal det ene år og ulige det næste) af bestyrelsen er til valg hvert andet år. Formand og næstformand vælges forskudt.

Normalt foregår afstemninger ved håndsoprækning. Der kan dog begæres skriftlig afstemning. Særlig i situationer hvor der ser ud til at være stemmelighed. Det kan foregå ved urafstemning. Dvs. at hvert boliglejemål får en stemmeseddel tilsendt og herefter stemmer skriftligt. Dette kan kun kræves i to tilfælde. Såfremt et budgetforslag ender med en huslejestigning på 15 % eller derover, eller såfremt 25 % af de stemmeberettigede ved afstemningen om budgettet forlanger dette.

Afdelingsmødet bestemmer huslejen

For beboerne er det årlige budgetmøde rigtig vigtigt. Det er her beboerdemokratiet rigtig folder sig ud. Budgettet med dets aktiviteter danner grundlaget for beregningen af huslejen i afdelingen. Det er vigtigt for beboerne at forstå denne umiddelbare sammenhæng mellem ønskede aktiviteter og huslejens størrelse. Vi taler her om et meget vigtigt begreb i beboerdemokratiet – ”den omkostningsbestemte leje”. Altså, at alle de penge, der indkræves i husleje, går direkte til afdelingens drift og en lille del til boligorganisationens drift, herunder administrationsbidraget til KAB.

Indkaldelse af afdelingsmødet

Det er bestyrelsens opgave, evt. i samarbejde med administrationen, at planlægge og tilrettelægge afdelingsmødet. Der planlægges med to møder om året, idet der skal afholdes et møde, hvor budgettet fremlægges og godkendes. Desuden kan afdelingen kan vælge, at der også afholdes et møde, hvor regnskabet godkendes. Det er dog muligt at lægge denne godkendelse sammen med budgetmødet og på denne måde kun have et fast årligt møde. Regler for mødets indkaldelse og varsling fremgår af afdelingens vedtægter.

Afdelingsmødet

Mødet er afdelingens højeste myndighed. Her træffer beboerne i boligafdelingen i fællesskab de beslutninger, der er baggrunden for det kommende års drift og det sociale liv i afdelingen.
Ligeledes er det her, du engang om året er med til at vælge medlemmer til bestyrelsen. Ved et valg har alle boliglejemål har to stemmer. Der skal også på dette møde vælges repræsentanter til boligorganisationens repræsentantskab, som er boligorganisationens højeste myndighed. Her kan du læse om afdelingsmødets kompetencer og nogle af de ting, der bliver behandlet på et afdelingsmøde ud over de forslag beboere eller bestyrelse sætter på dagsordenen.

Din bolig

Råderet og ændringer i boligen

Med råderet har du mulighed for at foretage ændringer og forbedringer i din bolig. Så kan du præge dit hjem, som du ønsker det. Du bestemmer selv, hvad du vil ændre. Det er også dig, der sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret.

Du skal være opmærksom på, at der er forskel på, om din lejlighed hører under vedligeholdelses-ordning A eller B i forhold til vedligeholdelse. Det kan du se i vedligeholdelsesreglerne eller i §6 i din lejekontrakt.

Godkendelse af ændringer og forbedringer

Ændringer og forbedringer skal godkendes først. Du skal derfor starte med at henvende dig på dit ejendomskontor, før du sætter arbejdet i gang. Du kan finde åbningstid, adresse og telefonnummer under de enkelte boligafdelinger.

Krav

For alle ændringer og forbedringer gælder, at de skal være rimelige og hensigtsmæssige. De må ikke ændre boligen, så den ikke længere har karakter af almen bolig.
Din boligorganisation kan desuden kræve, at visse typer af ændringer skal reetableres ved fraflytning.

Der er mange regler omkring råderet, godtgørelse for bedringer mm.

Du kan finde yderligere informationer i Boligselskabernes Landsforenings pjece om råderet

Vedligeholdelse af din bolig – boligens stand

Din bolig er omfattet af en B-ordning. Det betyder, at der medfølger en vedligeholdelseskonto. Den kan du bruge til at istandsætte din bolig, så den bliver, som du gerne vil have den – inden for bestemte rammer. Det betyder også, at boligen ikke er ny-istandsat, når du overtager den. Læs mere om ordningen på KAB’s hjemmeside, www.kab-bolig.dk. Du kan slå op i KAB’s selvbetjeningssystem Mit KAB og se, hvor meget der står på vedligeholdelses-kontoen.

Affald/storskrald

Vi får en ekstra regning, når vi ikke sorterer vores affald korrekt. Lad os sammen holde udgifterne og dermed vores husleje nede. Sorter dit affald rigtigt. Alt affald som smides i skakten skal være i en lukket pose, både af hensyn til den medarbejder som tømmer skakten og af hensyn til lugtgener i hele opgangen. Storskrald skal afleveres på containerpladsen, denne åbnes med din kælder eller opgangsnøgle. Ejendomsfunktionæren har ansvar for at holde vores område pænt, men ikke for at rydde op efter os hver især. Ryd derfor op efter dig selv, ellers risikerer du at få en regning for oprydningsarbejdet

Aviser/ugeblade, pap, glasemballager og alt andet affald skal afleveres i overensstemmelse med skiltningen i affaldsområderne. Bemærk forskellige containere til sortering i alm. affald, papir, pap, hård plast, metal og flasker. Affald til storskrald og elektronikaffald skal anbringes i de dertil indrettede deponering på containerpladsen. Miljø-affald (maling, kemikalier, batterier) afleveres til storskrald på containerpladsen. (se skiltning på pladsen).

Barnevogne og cykler

I afdeling er der opstillet stativer, indrettet kælder- og barnevognsrum, hvor du skal stille din cykel eller barnevogn. Pladsen under trappen ikke må bruges til parkering af kørestole.

I kælderen er der indrettet rum til opbevaring af barnevogne. Rummet er kun til dette formål og må ikke benyttes til opbevaring af møbler, tæpper eller andet.

I kælderen er der desuden indrettet rum til cykler og disse åbnes med din kælder eller opgangsnøgle.

Knallerter og motorcykler må ikke parkeres i kælder eller på gangarealer.

Trappevask

Arbejdet udføres af professionelle fagfolk med erfaring og SaniService er kendetegnet ved en høj grad af personlig service.

Trappevasken udføres med fladmoppe (mikrofiber). Dette sikrer, at rengøringseffekten øges, samtidigt med at der tages hensyn til medarbejdernes helbred og arbejdsmiljø.

Rengøringsprodukterne som benyttes er Svanemærkede produkter, hvor der vekselvaskes mellem Svanemærket vaske/plejemiddel og ordinært rengøringsmiddel. Alternativt kan man vælge vaske/plejemidler med duft, hvor vekselvask er overflødig grundet den unikke sammensætning af produktet.

Se opslagstavle for rengøringsplan.

Opgange

Du kan som beboer være med til at sikre, at en brand på trappen ikke spreder sig til hele ejendommen.

Så derfor, husk at:

Holde orden på trapper, lofter og i kældre
Du må ikke bruge trappen til at opbevare diverse genstande (det gælder også barnevogne og lignende)
Lukke døre til opgangen og kælder efter dig, så uvedkommende ikke kan få adgang
Lukke eventuelle indkastningslåger til affaldsskakter efter dig.

Cirka hver tredie brand i tæt bebyggede områder er påsat.
Du kan være med til at sikre, at det ikke sker i din opgang.

De fleste tror fejlagtigt, at det er brandvæsenet, der er myndighed på netop dette område, og at det er os, der kan sørge for, at reglerne bliver overholdt.

Men det er rent faktisk regler, der står i bygningsreglementet, og det er derfor bygningsmyndigheden, som kan håndhæve kravet.

I Erhvervs- og Boligstyrelsens eksempelsamling om brandsikring af byggeri kan man se, at trapperum (flugtvejstrapper) ikke må indrettes til andre formål end trafik. Det betyder i praksis, at der ikke må stå barnevogne, kørestole møbler og lignende ude i opgangen.

Parkering

Parkering kun tilladt i afmærkede P-arealer. Parkering for køretøjer over kg. 3500 forbudt. Ved overtrædelse pålægges en kontrolafgift på kr. 750,- pr. påbegyndt døgn.
Vagtnummer 36410019

Administration af boligorganisationen

Allégårdener en afdeling i en almen boligorganisation. En almen boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed med beboer-demokrati. Boligorganisationen administreres af KAB. Det er beboerne, som fastlægger budgettet – og dermed bestemmer, hvad der skal ske i afdelingen. Det foregår på et årligt afdelingsmøde, hvor beboere fra alle husstande har stemmeret. Afdelingsmødet vælger også afdelingsbestyrelsen, som i løbet af året tilser, at de vedtagne beslutninger bliver ført ud i livet.

Ejendomskontoret står for den daglige drift og udfører de besluttede opgaver. Det betyder også, at afdelingen har sit eget budget – hvor indtægterne består af huslejen fra alle, som bor i afdelingen – og at der ikke er nogen, som skal tjene på det.

Beboerlokaler

Afdelingen har beboerlokaler som kan lejes af afdelingens beboere. Bestyrelsen viser beboerlokalet frem i kontortiden. Ønsker du at leje beboerlokalet så kontakt ejendomskontoret i god tid.

Garage, carporte eller kælderrum

Kan lejes såfremt der er nogen ledige, ellers kan du blive skrevet op på venteliste, ved henvendelse til administrationen. Ønsker du at leje en garage, carport eller kælderrum, skal du henvende dig til KAB–udlejning

Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger

Herved bekendtgøres lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1611 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 517 af 5. juni 2012, § 2 i lov nr. 518 af 5. juni 2012, § 2 i lov nr. 273 af 19. marts 2013, § 3 i lov nr. 901 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 439 af 6. maj 2014.

 

Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
Kapitel 2 Lejeaftalen
Kapitel 3 Lejefastsættelse og lejeregulering
Kapitel 4 Lejerens indflytning
Kapitel 5 Mangler ved boligen
Kapitel 6 Vedligeholdelse og istandsættelse
Kapitel 7 Udlejerens adgang til det lejede
Kapitel 8 Lejerens ret til at foretage installationer i og forbedringer af det lejede
Kapitel 9 Betaling af leje m.v.
Kapitel 10 Betaling for varme, køling og vand m.v.
Kapitel 11 Lejerens betaling til fællesantenne og adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v.
Kapitel 12 Brugsrettens overgang til andre
Kapitel 13 Lejerens brug af det lejede
Kapitel 14 Opsigelse og genhusning
Kapitel 15 Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen
Kapitel 16 Lejerens fraflytning
Kapitel 17 Beboerklagenævn og boligret
Kapitel 18 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Gå til retsinformation.dk Download PDF-format

Udlejers adgang til kælderrum eller garage

Den almene lejelov giver flere muligheder for at udlejer kan få adgang:

§ 32. Udlejeren har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det.

§ 33. Udlejeren kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når udførelsen ikke er til væsentlig ulempe for lejeren.
– Stk. 2. Inden iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3 måneders varsel.
– Stk. 3. Udlejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer.

Når der er tale om kælderrum er der ikke samme beskyttelse som i selve boligen, og når der især er tale om en kælderbrand er der jf. § 32 ret til at I kan få adgang, fordi forholdene kræver det.

Reglerne for adgang til folks boliger

Det kan være nødvendigt for en ejendomsfunktionær/håndværker at få adgang til din bolig uden først at have fået din tilladelse.

Det kan f.eks. være i forbindelse med

  • aflæsning af din varmemåler
  • renovering af din bolig
  • akutte skader som vandskade eller overgang i el-installationer

Du får altid besked om, hvornår du kan forvente besøg af ejendomsfunktionæren. Tidspunktet kan også ændres, så det passer dig bedre. Der er dog to tilfælde, hvor ejendomsfunktionærerne kan gå ind i din bolig med hjælp fra en låsesmed:

  • Hvis det er tvingende nødvendigt at komme ind i din bolig med det samme
  • Hvis de får lov af fogedretten, fordi du nægter dem adgang

Hvis du nægter at give adgang, kan ejendomskontoret vælge at bringe sagen for fogedretten.

Udlejer har eksempelvis ret til at skaffe sig adgang til lejemålet med henblik på aflæsning af forbrugsmålere. Af almenlejelovens § 33 fremgår at udlejer kan iværksætte arbejder med 6 ugers varsel. Denne frist anses også for gældende i forhold til aflæsning af forbrugsmålere, jf. U.2002.1239.Ø.

Reglerne om udlejers adgang til det lejede er nærmere beskrevet i almenlejelovens §§ 32 – 34, hvorefter udlejer har adgang til det lejede, når forholdene kræver det.

 

Råderet og ændringer i boligen

Råderet og ændringer i boligen

Med råderet har du mulighed for at foretage ændringer og forbedringer i din bolig. Så kan du præge dit hjem, som du ønsker det. Du bestemmer selv, hvad du vil ændre. Det er også dig, der sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret.

Du skal være opmærksom på, at der er forskel på, om din lejlighed hører under vedligeholdelses-ordning A eller B i forhold til vedligeholdelse. Det kan du se i vedligeholdelsesreglerne eller i §6 i din lejekontrakt.

Godkendelse af ændringer og forbedringer

Ændringer og forbedringer skal godkendes først. Du skal derfor starte med at henvende dig på dit ejendomskontor, før du sætter arbejdet i gang. Du kan finde åbningstid, adresse og telefonnummer under de enkelte boligafdelinger.

Krav

For alle ændringer og forbedringer gælder, at de skal være rimelige og hensigtsmæssige. De må ikke ændre boligen, så den ikke længere har karakter af almen bolig.
Din boligorganisation kan desuden kræve, at visse typer af ændringer skal reetableres ved fraflytning.

Der er mange regler omkring råderet, godtgørelse for bedringer mm.

Du kan finde yderligere informationer i Boligselskabernes Landsforenings pjece om råderet

Regnskabet og Driftsbudget

Boligafdelingens driftsbudget

Boligafdelingens driftsbudget er et budget over de forventede udgifter samt finansiering til drift og vedligeholdelse af boligafdelingen i det kommende år. Du vil få tilsendt et sammentrængt budget, og du kan hente det fulde budget på ejendomskontoret 14 dage før mødet.

Aktivitetsmidler

Aktivitetsmidler er et beløb, som afdelingsmødet kan bevillige til beboeraktiviteter i boligafdelingen

Rådighedsbeløbet

Rådighedsbeløbet er et beløb, som afdelingsmødet kan bevillige til at dække afdelingsbestyrelsens udgifter til fx kontorartikler, fortæring, transport mv

Repræsentantskabet

Medlemmer af KAB’s repræsentantskab
  • Tårnby Kastrup Boligselskab Eva Werner
  • Tårnby Kastrup Boligselskab Jytte Dræby
  • Tårnby Kastrup Boligselskab Kirsten Haugaard
  • KAB’s bestyrelse John Bach

 

Medlemmer af KAB’s repræsentantskab pr. den 1. maj 2015

Møder

Repræsentantskabsmøder afholdes mindst to gange årligt.

Garantiselskab

KAB er et såkaldt garantiselskab og er ejet af kunderne (de administrerede boligorganisationer). Garantiselskaber er kendetegnet ved, at de fra starten er oprettet af en kreds af personer, f.eks. håndværkere, som har indskudt garantikapital.

Oprindeligt havde garanterne stor indflydelse, men denne indflydelse er i dag overladt til beboerne og repræsentanter for beboerne.

Medlemmer

Repræsentantskabet består af bestyrelsen samt en repræsentant for hver af de administrerede boligorganisationer og øvrige boligforetagender. De administrerede boligorganisationer og øvrige boligforetagender, vælger herudover en repræsentant for hver boligorganisation samt en repræsentant for hvert påbegyndt antal på 500 boliglejemål udover de første 1.000 boliglejemål.

Repræsentantskabet

Repræsentantskabet er KAB’s øverste politiske myndighed med 153 stemmeberettigede medlemmer (pr. 1. januar 2013).

Udlejning

Beboerlokaler

Afdelingen har beboerlokaler som kan lejes af afdelingens beboere. Bestyrelsen viser beboerlokalet frem i kontortiden. Ønsker du at leje beboerlokalet så kontakt ejendomskontoret i god tid.

Garage, carporte eller kælderrum

Kan lejes såfremt der er nogen ledige, ellers kan du blive skrevet op på venteliste, ved henvendelse til administrationen. Ønsker du at leje en garage, carport eller kælderrum, skal du henvende dig til KAB–udlejning