TKB Kundecenter

Vi er en del af KAB, som er et administrationsselskab, der er ejet af dens medlemmer, der tæller en række boligforeninger og boligselskaber. Et fællesskab i KAB giver os en række fordele, som holder vores administrationsudgifter nede og samtidig giver os adgang til viden om eksempelvis energioptimeret byggeri og konfliktløsning.

Som lejer administrerer du selv din boligsøgning på www.kab-bolig.dk. Her kan du tilrette de boliger, du søger, melde dig aktivt søgende eller stille din søgning i bero. Det er også her, du skal melde dig ind, hvis du ønsker at komme på venteliste.

TKB Kundecenter er din daglige indgang til service i din lejlighed og i din afdeling. Du kan f.eks. kontakte TKB Kundecenter for helt konkrete spørgsmål om husdyr, leje af garage eller festlokaler, eller hvis din vandhane drypper eller hvis en stikkontakt er defekt. Du har i øvrigt pligt til at informere om defekter i lejligheden.

I TKB Kundecenter varetages den daglige drift og vedligeholdelse af afdelingen. Opgaver herunder kan der nævnes: Ind-, og udflytningssyn, udlevering/administrering af nøgler, oprydning, snerydning, småreperationer i afdelingen, kontakt til håndværkere og meget mere.

Skal du have fat i TKB Kundecenter, kan du finde kontaktoplysningerne her eller skriv direkte til TKB Kundecenter her.. Du kan også finde din boligafdelings husorden og øvrige regler her.

Allégården består af 1095 lejemål. Afdelingen er opkaldt efter den smukke gård – Allégården på Tårnbyvej – som blev opført i 1858. Afdelingens lejemål er fordelt på fem adresser i Tårnby placeret rundt om den gamle gård. Lejlighederne er gennem tiden moderniseret, og senest er der tilbygget smukke altaner på alle boliger over stueetagen. De fleste lejligheder er med to, tre eller fire rum.

På vores hjemmeside, kan du læse mere om boligerne, og du kan få info om den store række af foreninger, som findes i området. Hvad enten du er interesseret i eksempelvis bordtennis, fotografi, computere, motorcykler, fiskeri eller snedkeri, er der muligheder for at deltage i hyggeaftener og aktiviteter. Mange af klubberne har et prisvenligt kontingent på mellem nul og et par hundrede kroner om året.


”Det er fantastisk dejligt at være i haverne. Ud over vores flotte fælleshus har vi hver især en lille hyggekrog i vores haver. Her mødes vi til en øl eller en tår kaffe, og haverne er dermed vigtige for det sociale fællesskab i området. Jeg er selv folkepensionist, og i sommermånederne er jeg næsten i haven hver dag. Jeg kan slet ikke lade være.
”Kjeld Johansen formand, Haveklubben Spiren”